Du kan vælge mellem følgende forsikringer:

Livsdækringer:

Liv/Akut operation
Dækker hestens død herunder transportulykke og brand, tyveri samt påbudt aflivning i henhold til dyreværnsloven. Akut operation dækker, hvis hesten akut, dvs. inden for 24 timer, skal opereres for kolik, tarmslyng, sår i led og sener, frakturer eller øjenskader. Produktet Liv/Akut operation kan ikke kombineres med andre af vores produkter.

Liv
Dækker hestens død herunder transportulykke og brand, tyveri samt påbudt aflivning i henhold til dyreværnsloven.

Liv/Uanvendelighed
Dækker hestens død herunder transportulykke og brand, tyveri samt påbudt aflivning i henhold til dyreværnsloven. Derudover dækker forsikringen aflivning som ridehest på grund af en kronisk og uhelbredelig lidelse.


Sygeforsikringer:

BRONZE
Dækker op til 10.000 kr, dog max. op til forsikringssummen. Selvrisiko er 750 kr.

Præmie pr. kvartal 237,- kr eller 948,- kr pr. år.

SØLV
Dækker op til 25.000 kr, dog max. op til forsikringssummen. Selvrisiko er 1.000 kr.

Præmie pr. kvartal 489,- kr eller 1.956,- kr pr. år.

GULD
Dækker op til 45.000 kr, dog max. op til forsikringssummen. Selvrisiko er 1.500 kr.

Præmie pr. kvartal 657,- kr eller 2.628,- kr pr. år.

SENIOR
Dækker op til 15.000 kr. pr. forsikringsår. Selvrisiko er 1.000 kr.

Præmie pr. kvartal 489,- kr eller 1.956 kr pr. år.

Forsikringen dækker 75% af det erstatningsberettiget beløb og herefter trækkes den faste selvrisiko, modregnet evt. optjent bonus.

Selvrisiko trækkes én gang pr. behandlingsperiode af max. 90 dages varighed og for sammen skade, sygdom eller lidelse.

Behandlingsperioden kan forlænges ved alvorlige seneskader efter nærmere aftale med KDH.
Ved særlige undersøgelser eller behandlinger skal du huske en forhåndgodkendelse fra os jf. vores forsikringsbetingelser, hvis vi skal have mulighed for at hjælpe dig med dækning af en del af din udgift til undersøgelsen eller behandlingen. Dette gælder dog ikke SENIOR forsikring.


Ufødt føl og føl forsikringer:

Ufødt føl
Der kan tegnes forsikring for ufødte føl af livsforsikrede hopper i KDH. Det kræver en dokumentation fra dyrlægen på, at hoppen er sund og rask og er fundet drægtig enten ved scanning efter 70 dage eller ved håndprøve efter 90 dage fra ifolingen. Forsikringen for det ufødte føl fortsætter på samme vilkår efter føllet er født. Så indsendes en erklæring om 'Født føl'.

Der betales ordinær præmie svarende til præmien for den aktuelle forsikringssum af det ufødte føl, plus en ekstra præmie, der udgør 10% af forsikringssummen, altså et engangstillæg. Dvs. er forsikringssummen 25.000 kr, vil den første kvartalspræmie lyde på 246,- kr + 2.500 kr, i alt 2.746,- kr. For de følgende kvartaler er præmien 246,- kr.

Føl
Føl under 1 måned kan forsikres, forudsat at hoppen er forsikret i KDH og at der betales normal præmie plus et engangstillæg på 10% af forsikringssummen.

Føl mellem 1 og 6 måneder kan forsikres til normal præmie, HVIS hoppen er forsikret i KDH. Er hoppen IKKE forsikret i KDH, kan føllet forsikres til normal præmie plus et engangstillæg på 5% af forsikringssummen.

Føl kan forsikres fra de er 6 måneder til normal præmie.