< Tilbage

Artikel: Forfangenhed (Laminitis) hos hesten 28-07-2017 - 10:59

Forfangenhed er en kendt sygdom, som oftes rammer overfede heste og specielt ponyer.

 

Forfangenhed beskrives ofte som laminitis, hvilket forklarer lidt om hvad sygdommen drejer sig om, idet laminitis betyder inflammation (dvs. betændelse) af lamellerne i hoven. Det er her vigtigt at understrege, at alle mulige grader af forfangenhed kan finde sted, og ikke kun det, desværre meget kendte billede, hvor hesten er ude af stand til at bevæge sig. Så en hest som ”kun” er lidt ømtået kan faktisk også være lettere forfangen.


Forfangenhed er en sygdom der kan bringes på banen af en hel række af årsager. Fælles for disse er, at de alle forårsager stofskifte problemer, som derefter beskadiger cellerne i hovvæggen og i svære tilfælde, resulterer i en mekanisk løsgørelse mellem de sensitive og ikke-sensitive lag af hovvæggen. Hvis dette sker dramatisk og hurtigt kan der ske en løsgørelse mellem hovbenet og hornvæggen. Der kan derefter ske en af to ting; enten synker hovbenet ned imod sålen uden at dreje sig, eller også drejer hovbenet pga. af træk fra den dybe bøjesene, og i værste fald stikker spidsen af hovbenet igennem sålen. Ud over den stærke smerte forbundet med dette, er der også stor risiko for infektion af hovbenet via bakterier i staldmiljøet, hvilket yderligere forværrer situationen, og forværrer prognosen for helbredelse betydeligt.


Hvad der er mere vanskeligt at forklare, er hvad der forårsager forfangenhed. En kendt årsag er komplikationer i forbindelse med svære systemiske bakterielle infektioner, som man f.eks. kender det i forbindelse med tilbageholdt efterbyrd hos hopper efter foling, hvor adskillige produkter fra bakterier bliver optaget i blodet og beskadiger cellerne i hovvæggen. En anden kendt årsag er overindtagelse af forskellige sukker produkter (kulhydrater) i friskt græs eller i forbindelse med indtagelse af for store mængder kulhydrat i kraftfoder.  I den forbindelse er det værd at huske på, at i forbindelse med kolde forårsnætter stiger græssets sukkerindhold i løbet af natten, således at det er ekstra højt om morgenen. For at undgå denne øgede risiko for forfangenhed, bør man på denne tid af året vente med at lukke hestene på græs til om eftermiddagen, hvor sukkerindholdet er faldet og hestene heller ikke er så sultne.


Stress kan også medvirke til forfangenhed, f.eks. efter operation og endelig kan forfangenhed på et enkelt ben opstå pga. af relativ overbelastning hvis f.eks. hesten er så øm efter en alvorlig skade eller operation at den ikke vil tage vægt på det modsatte ben.


Heste og ponyer kan være særligt følsomme overfor forfangenhed, hvis de allerede lider af stofskiftesygdomme der har ændret deres kulhydratstofskifte. Det klassiske eksempel her er ældre heste og ponyer med såkaldt Cushing’s Syndrom. Ud over de andre symptomer, såsom den tykke pels, øget vandindtag og urinering samt ofte træthed, er disse heste også yderst udsatte for at blive forfangne.


Det mest tydelige tegn på forfangenhed er varme og smerte i hovene samt en kraftigt forstærket venepuls, som kan mærkes ved ganske let tryk over kodesenebenet ved kodeleddet. Sygdommen rammer hyppigst forhovene, men kan ramme alle fire hove og i enkelte tilfælde kun en eller begge baghove. I de værste tilfælde er hesten ude af stand til at bevæge sig og står som låst til underlaget. Det er ofte umuligt for ejeren at løfte ben på hesten, idet denne forsøger at undgå øget belastning af den enkelt hov i forbindelse med dette. Hesten er stærkt smerte belastet og kan være våd af sved og puste hårdt.


Hvis ikke der iværksættes hurtig behandling er der risiko for alvorlige komplikationer, som principielt er sænkning eller rotation af hovbenet, som i værste tilfælde kan beskadige hesten permanent. Det er derfor vigtigt, at behandling iværksættes med det samme, både medicinsk i form af smertestillende og anti-inflammatorisk medicinering samt i nogle tilfælde antibiotika, og mekanisk i form af at mindske fortsat separation og rotation af hovbenet. I akutte svære tilfælde, kan hesten påsættes styrofoam ”klodser” på hovene for at etablere modtryk på hovbenet. Dette skal kombineres med total boksro, samt behandling af årsagen til forfangenheden, dvs. f.eks. antibiotika, blodtrykssænkende- samt anti-inflammatorisk medicin.


Milde tilfælde af sygdommen kommer sig relativt hurtigt og kan evt. hjælpes ved ændring af hov vinklen samt pålægning af special beslag, ofte heartbar sko. Undertiden anvendes en ringsko med pakning af sålen.


Svære tilfælde af forfangenhed ender desværre ofte med deformering af hoven og kronisk halthed.


Undertiden kan sådanne heste eller ponyer langsomt hjælpes ved fortsat special beslag og formning af en bedre hovform over en 12 måneders periode. Nogle heste bliver aldrig total haltfrie efter forfangenhed, og kan derfor ikke gå tilbage i fuld træning, men kan blive smertefrie nok til at blive følhoppe eller have et godt otium. Det skal imidlertid erindres, at heste der én gang har været forfangne, er mere udsatte for en gentagelse af problemet end andre heste.


Dyrlæger er klar over, at heste der har været forfangne, er specielt følsomme overfor anvendelse af binyrebarkhormon, selv i små mængder som f.eks. ved ledbehandling. Det gælder selvfølgelig specielt i forbindelse med overfede heste og ponyer eller heste med andre prædisponerende faktorer, men uheldigvis kan forfangenhed yderst sjældent også opstå efter en ledbehandling med binyrebark hormon, hos heste der tilsyneladende ikke har vist tegn på nogen øget risiko tidligere.

 

Dr. Svend Kold

< Tilbage