< Tilbage

Artikel: Ryglidelser hos hesten03-11-2017 - 13:24

Ryglidelser hos heste har fået megen omtale i de sidste 10-15 år.

  

Grunden hertil er nok specielt den revolutionerende udvikling i den digitale teknik, som nu har muliggjort at ofte særdeles gode røntgenbilleder kan optages af hestens ryg og ofte endda i hestens sædvanlige omgivelser, hvorved det undgås, at hesten skal køres på klinik for at få disse billeder optaget.

 

Det kan heller ikke udelukkes, at den type hest vi har udviklet i denne periode, og den måde hvorpå præstationsheste trænes i dag, har medvirket til at vi ser og er mere opmærksomme på ryglidelser.

 

Selvfølgelig kan heste, ligesom mennesker, få akutte rygsmerter, f.eks. efter et fald eller et dårligt spring over en forhindring, men der er nok ingen tvivl om at de fleste rygproblemer ikke opstår som en akut skade, men snarere som en gradvis akkumulering af rygsmerter, indtil man når et tidspunkt hvor hesten ikke rigtigt kan håndtere det længere og begynder at vise symptomer. Disse kan være små observationer og træningsproblemer, f.eks. at en dressurhest har svært ved visse øvelser (ofte i forbindelse med galop) eller en springhest begynder at ramme bomme, som indtil da ikke har været et problem. Endelig kan der være situationer, hvor hesten simpelthen ikke er ridebar og viser voldsomme temperament problemer, som heller ikke tidligere har været til stede.

 

For at sætte fingeren på et eventuelt rygproblem, er det således ofte nødvendigt at se hesten redet. Af samme årsag er det også noget uforståeligt, at heste til ridebrug (som de fleste heste til køb og forsikring jo er) kan handelsundersøges, uden at de ses under rytter. Men det er en anden historie og vil blive omtalt i en senere artikel omkring handelsundersøgelser.

 

Ryglidelser kan, måske lidt simplificeret, deles op i problemer der angår knogler og led i rygsøjlen og problemer der udelukkende angår bløddelene i ryggen, henholdsvis muskler og ligamenter.

 

Blandt knoglelidelserne er så langt den mest hyppige lidelse såkaldt ”kissing spine”. Denne diagnose bør forbeholdes heste med bekræftede rygsmerter fra tætsiddende torntappe, ofte i sadellejet eller umiddelbart bagved dette. Der er undertiden uenighed blandt både ryttere og dyrlæger omkring betydningen af tætsiddende torntappe, men lokalbedøvelse eller injektionbehandling af området kan ofte på overbevisende måde bekræfte, at der foreligger et problem i området ved at bedre hestens præstation, omend midlertidigt. Kirurgi er derefter en mulighed for permanent bedring af hesten. Der foreligger efterhånden en del undersøgelser der viser, at mere end 75% af korrekt diagnosticerede heste med kissing spine, kommer tilbage til fuld funktion efter operation og genoptræning, og forbliver i mange tilfælde funktionsdygtige i op til 10-15 år. Konservativ behandling med f.eks.binyrebarkinjektion samt mesoterapi i forbindelse med en fornuftig genoptræningsplan, kan i mildere tilfælde virke tilfredsstillende og overflødiggøre operation.

 

Scintigrafi, dvs. knoglescanning efter injektion af en lille mængde radioaktiv knogleisotop, kan undertiden hjælpe til at forklare betydningen af røntgenforandringer i ryggen. Sygeforsikring hos KDH giver mulighed for støtte til denne billeddiagnostik, såfremt din dyrlæge og vores veterinærkonsulent er enige om anvendeligheden af denne teknik til den specielle patient.

 

Røntgenbilleder optaget med henblik på kissing spine, viser undertiden også/alternativt forandringer ved facetleddene i ryggen. Disse forandringer er tilsvarende dem, som kan ses ved facetleddene i halshvirvlerne. Sådanne forandringer kan bedres ved binyrebark hormon injektion af disse led.

 

Bløddels forandringer og smerter i ryggen bekræftes derimod ved ultralydsundersøgelse, specielt forandringer i de ligamenter, som holder hvirvlerne og torntappene sammen, og som derfor sidder rimeligt tæt på hudoverfladen og derfor er nemt tilgængelige for skanning.

 

Der er ingen tvivl om, at rygproblemer er en del af de problemer der forekommer rimeligt hyppigt hos præstationsheste. De skal imidlertid udredes meget præcist for at få en rimelig chance for en korrekt behandling og et godt udkom.

 

Dr. Svend Kold

 

< Tilbage