< Tilbage

Artikel: Ledproblemer Osteoarthrose (”leddegigt”)27-06-2018 - 14:05

Osteoartrose er den mere tekniske betegnelse for ”leddegigt” dvs. en tilstand, hvor et led er blevet beskadiget og er begyndt en destruktiv proces der langsomt, men sikkert vil lede til problemer.

Omend nogle heste eventuelt er prædisponerede til dette problem, med baggrúnd i vækstproblemer i knogler og led under opvæksten (for eksempel osteochondrose, OCD), vil de fleste tilfælde af osteoartrose starte med en eller anden form for traume til leddet.  Dette kan enten være et enkelt alvorligt traume, såsom et styrt eller en forvridning af leddet, men kan også langsomt akkumuleres udfra enkelte mindre traumer, som ikke nødvendigvis er nok til, at hesten viser halthed. Men et tegn på at et led er beskadiget er forekomsten af ledgalle. Tro aldrig at ledgalle er normalt; måske er hesten endnu ikke halt, men der foregår en langsom biokemisk og biomekanisk nedbrydning og forringelse af ledbrusken, sandsynligvis endnu ikke synligt, hverken med det blotte øje, hvis man laver kikkert kirugi i leddet eller med røntgenbilleder. Men skaden er sket og vil langsomt fortsætte og forværres.

 

Så det er nu klart, at osteoartrose starter med en beskadigelse af leddet, som ikke korrigeres korrekt.

 

Der skal her differentieres mellem, det som betegnes ”low range of motion” og ” high range of motion” led, dvs. led med næsten ingen bevægelighed, såsom kronleddet, de små intertarsalled i haserne samt andre, imens de mere bevægelige led er f.eks. kodeled, knæled eller hovled, for at nævne nogle af dem der hyppigst er involverede. Det der sker inde i de beskadigede led er egentlig det samme, men de mindre bevægelige led er mere tolerante overfor dette og det resulterer ikke så tidligt i synlig halthed.

 

Som nævnt, er det første tegn på, at der er noget galt, at der er galle i leddet, dvs. for meget ledvæske, idet det fortæller os, at der er inflammation i leddet og de normale biokemiske processer i leddet er ”kørt af sporet”. Nu skal det jo huskes at mange, specielt lidt ældre, heste ofte har lidt galle i måske flere led, uden at dette nødvendigvis har den store betydning, specielt ikke hvis gallen fluktuerer, dvs. forsvinder, hvis hesten får lidt mindre arbejde i et lille stykke tid. Hvis gallen derimod forbliver og bliver værre bør dette undersøges.

 

Leddet vil også ofte være ømt ved passiv sammenbøjning, hvilket vi som dyrlæger anvender ved den såkaldte bøjeprøve. Et normalt led skal ikke være ømt ved normal sammenbøjning, og hesten skal ikke være halt efter 30 sekunders passiv sammenbøjning af leddet.

 

I de tidlige stadier er der ingen røntgenforandringer, idet ledbrusken og den underliggende knogle endnu ikke er blevet deformeret tilstrækkeligt. Senere i forløbet indkommer der karkateristiske røntgenforandringer, som viser, hvor avanceret lidelsen er, og derfor hvor god prognosen er for fuld helbredelse. I de seneste år er det blevet mere og mere hyppigt at anvende MRI billeddiagnostik til mere komplicerede tilfælde, idet denne metode også viser bløddelene i leddet, samt laver ”snit” i flere planer igennem leddet og de omkringliggende væv. Sygeforsikring hos KDH giver muligehed for tilskud til MRI diagnostik, såfremt din dyrlæge og vores veterinærkonsulent er enige om, at det vil medvirke til en bedre løsning af hestens problem.

 

I de tidlige stadier uden røntgenforandringer, er det ofte muligt at korrigere situationen og undgå permanent beskadigelse og halthed. Det første indgreb vil være at stoppe hestens arbejde, så leddet i første omgang kan få ro, til at kroppen selv kan forsøge at overkomme problemet i leddet. Mere aggressiv behandling vil være at kombinere denne periode med arbejdsfrihed med en form for ledbehandling. Sidstnævnte er et forsøg på at overkomme inflammationen i leddet og derved få normaliseret tilstanden i leddet. Binyrebark hormon er ofte det første valg til ledbehandling og er ofte meget effektivt i de tidlige stadier. Men – det skal erindres, at der er en, omend minimal, risiko for at hesten kan blive forfangen ved brug af dise præperater. Risikoen er selvfølgelig højest hos de ”klassiske” forfangenheds kandidater, dvs. overvægtige heste og ponyer, heste og ponyer der tidligere har været forfangne samt heste og ponyer med hormonelle stofskifteforstyrrelser såsom Cushings Syndrom, Equine Metabolic Syndrome (EMS), men ses også undertiden (heldigvis meget sjældent) også ved heste uden ”advarselstegn”. Det er derfor vigtigt at holde den korrekte dosering og ikke gentage behandlingerne for ofte.

 

Andre præperater kan også anvendes i kombination med arbejdsfrihed og et kontrolleret genoptræningsprogram. I de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt at anvende en såkaldt IRAP behandling. Dette såkaldt biologisk regenerative produkt udvindes i laboratoriet fra hestens eget blod i form af et serum produkt, som indeholder anti-osteoarthrose og anti-rheumatiske produkter samt positive vækstfaktorer, som hjælper til at helbrede leddet. Af ovennænte fremgår det så også, at dette ikke er et doping produkt, og konkurrence heste kan således behandles med dette produkt fortløbende. Det har heller ingen andre bivirkninger. Det injiceres direkte i det beskadigede  led, ofte 3 gange med 10-12 dages mellemrum.

 

Genoptrænings forløbet efter en ledskade og -behandling er måske den aller vigtigste faktor og skal designes individuelt til hver enkelt patient. Fold motion på græs er ikke nødvendigvis lig med genoptræning, idet hesten ofte laver enten for lidt eller for meget, og vi har derfor mistet kontrollen over genoptræningen, som skal øges gradvist fra uge til uge.

 

Genoptræning efter alvorlige ledskader, hvor f.eks. leddets støtteligamenter også er beskadigede, løber ofte op i 3 mdr. og kan i enkelte alvorlige tilfælde at hesten er ude af alvorlig træning i op til 1 år, uden at dette mener at hesten ikke gradvist intensiverer sin grundtræning i denne lange periode.

 

Dr. Svend Kold

< Tilbage