Tegn forsikring hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring

Du kan nemt og bekvemt tegne en forsikring hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Vores specialiserede rådgivere sidder altid klar til at guide dig, så du tegner netop den forsikring, der passer til dit og din hests behov.

Sådan tegner du en forsikring

Du skal udfylde en forsikringsbegæring, når du ønsker at tegne en forsikring hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Forsikringsbegæringen udfyldes og underskrives. Forsikringsbegæringen og andre relevante dokumenter sendes til os per mail til . Du kan nemt og bekvemt downloade forsikringsbegæringen her.

Eventuelle røntgenbilleder sendes per mail til .

Værd at vide når du tegner en forsikring

Du kan tegne livsforsikring og akut operationsdækning til din hest uden en handelsundersøgelse – blot forsikringssummen ikke overstiger 50.000 kr. Forsikringsbegæringen skal ledsages af en tro og love-erklæring.

Hvis du ønsker en livsforsikring til over 50.000 kr., en uanvendelighedsforsikring uanset forsikringssum eller en sygeforsikring, skal vi samtidig modtage en handelsundersøgelse. Denne må ikke være ældre end 14 dage. Hvis du har haft kendskab til hesten i mere end 14 dage, skal du også udfylde en tro og love-erklæring.

Ved tegning af livsforsikring med en forsikringssum på 100.000 kr. eller derover skal vi modtage en fuld røntgenundersøgelse. Det samme gælder ved tegning af uanvendelighedsforsikring med en forsikringssum på 60.000 kr. eller derover.

Røntgenbillederne må højst være 12 måneder gamle ved indtegning. Røntgen skal omfatte billeder af alle fire ben svarende til Dyrlægeforeningens standardoptagelser ved handel suppleret med hovsenebensbilleder (oxspring).

Når hesten forsikres fra 100.000 kr., skal vi modtage en kopi af købekontrakten.

Vi står klar til at hjælpe dig

Det er vores overbevisning, at du ikke skal passe ind i én pakke, men at vi skal tilpasse forsikringen til netop dine behov. Af samme årsag er den personlige rådgivning en af grundstenene i vores forretning. Hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring finder du altid specialiserede rådgivere, der sidder klar til at guide dig gennem forsikringsjunglen – både før, under og efter du har tegnet en forsikring.

Vores rådgivere er uddannede indenfor det veterinære område eller har mangeårig erfaring fra hestebranchen, hvorfor du vil opleve høj faglig rådgivning i øjenhøjde.