Vi støtter op om hestenes sundhed og velvære

Hos os er hestenes sundhed og velvære i fokus. Vi er ikke alene passionerede hesteejere, vi er stolte veterinærer. Derfor støtter vi uddannelse af dyrlæger i Danmark med formålet om at forbedre behandlingsmulighederne og fremme hestenes generelle sundhed.

Institut for Klinisk Veterinærmedicin

Gode behandlingsmuligheder er essentielle for den generelle sundhed og velvære hos heste i samfundet, og veluddannede dyrlæger med speciale i hest er afgørende for behandlingstilbuddene. Hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring støtter vi derfor uddannelse af dyrlæger i Danmark. Hvert år afsætter vi en del af præmieindtægten til veterinærmedicinsk undervisning af fremtidens hestedyrlæger på Klinisk Institut

Sådan er vi med til at sikre, at fremtidens specialiserede hestedyrlæger undervises i højaktuelle emner og relevante lidelser og behandlingsmuligheder hos hest.

Støtten er blandt andet givet til:

  • Handel og forsikring af heste v/Sophus Bøgeskov, advokat (H), partner Horten advokatpartnerselskab.
  • Politik, forskning, rådgivning og organisation omkring heste v/Jørgen Kold, SEGES.
  • Tilpasning af sadel v/ Brian Rützou, The Society of Master Saddlers.
  • Praktisk anæstesi v/Carsten Grøndahl, chefdyrlæge, ph.d., Zoologisk Have.
  • Fodring af den syge hest v/Nanna Luthersson.
  • Hestens biomekanik v/Maj Halling Thomsen.