Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge forsikringsselskab?

En hesteforsikring hjælper dig, hvis din hest bliver syg eller uheldet er ude. Men hvor skal du forsikre din hest? Når du skal vælge forsikringsselskab, er der nogle overvejelser, du bør gøre dig, så du kan være sikker på at vælge rigtigt. Her i indlægget gennemgår vi nogle elementer, du bør være opmærksom på, når du skal vælge forsikringsselskab og forsikring til din hest.

Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge forsikringsselskab?

Brug viden, sund fornuft og mavefornemmelse

Når du skal vælge forsikring til din hest, uanset om det er i forbindelse med køb af ny hest, forsikringsskifte eller noget helt tredje, kommer du langt med at undersøge markedet og få så meget viden som muligt om de forskellige selskaber, forholde dig kritisk og følge din mavefornemmelse.

For nogle er forskellen mellem aktionærejede og kundeejede forsikringsselskaber første skridt i jagten på en ny forsikring. Aktionærejede forsikringsselskaber fungerer ofte som aktieselskaber, der skal generere afkast og skabe overskud til aktionærerne.

For kundeejede selskaber er det lige modsat. De kaldes ’gensidige forsikringsselskaber’, og her er det kunderne der ejer selskabet, som altså ikke skal skabe profit. Det vil ofte sige, at selskabet kan tilbyde en lavere præmie, da forsikringernes pris og præmie reelt kun skal bruges på dækning og service – og intet andet.

Vi – Kongeriget Danmarks Hesteforsikring – er et gensidigt forsikringsselskab ejet af vores kunder. Netop gensidigheden sikrer hesteforsikringer til konkurrencedygtige priser, og sørger også for, at vi kan forsikre vores kunder bedst og billigst for forsikringspræmierne.

Sammenlign forsikringspriser

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin hest. Det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis din hest kommer til at gøre skade på et andet menneske, et andet dyr eller ting, hvis du ikke har en god forsikring med ansvarsdækning. Hesteansvar kan være dækket på din indboforsikring, så det er en god idé at undersøge dette.

Den forsikring, der ikke er lovpligtig, men en rigtig god idé, er sygeforsikring, livsforsikring og uanvendelighedsforsikring. Her er det en god idé at undersøge markedet og sammenligne priser på forsikringerne hos de forskellige selskaber. Husk også altid at undersøge præcis, hvad forsikringen dækker – og måske vigtigst af alt, – hvad den ikke dækker.

På vores website kan du med vores prisberegner nemt og hurtigt finde forsikringspriser og dækninger til netop din hest.
Prøv prisberegneren her.

Tjek forsikringsselskabet på Trustpilot

På forsikringsselskabers website vil du nemt kunne finde gode grunde og gode argumenter for, hvorfor selskabet er det rigtige for dig, hvad de kan gøre for dig, hvorfor de er de bedste, og så fremdeles. Men det er også værd at tjekke, hvad andre siger om selskabet.

Gør dig selv den tjeneste at tjekke forsikringsselskabet på sider som Trustpilot og Facebook, hvor kunder kan dele deres oplevelser med anmeldelser – både de gode og de dårlige. Sådan får du et godt billede af, hvordan det er at være kunde hos selskabet.

Kemi med forsikringsrådgiveren

En anden ting, der ikke må underkendes, er kemien med selskabernes forsikringsrådgivere. I din research af de forskellige forsikringsselskaber kan det være en god idé at ringe til selskabernes kundeservice og stille spørgsmål.

Hvordan du bliver taget imod, og hvordan kemien er med personen i den anden ende, kan tit være et pejlemærke for senere oplevelser – for eksempel når uheldet rammer. Og også her kommer din mavefornemmelse i spil.

Har du brug for hjælp til at vælge forsikringsselskab?

Det kan være noget af en proces at finde det helt rigtige selskab til at forsikre din hest, og vi forstår godt, hvis du sidder med en række spørgsmål til alt fra pris og dækning til service og betingelser. Det vil vi meget gerne give dig svar på. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os for en uforpligtende snak, når det passer dig.
Find vores kontaktinformationer her.