Foster- og følforsikring

Hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring kan du forsikre det ufødte såvel som det nyfødte føl. Gør den søde ventetid tryg med en foster- og følforsikring.

Foster- og følforsikringer

Den søde ventetid kan være alt andet end sød. Den kan være fuld af bekymringer og frygt for din hoppes såvel som for det ufødte føls ve og vel. Det ved vi hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Derfor tilbyder vi specielle foster- og følforsikringer, så du kan føle dig tryg i ventetiden, og når du har et nyfødt føl.

Drægtighed og foling kan være kritiske tidspunkter i enhver hests liv, og nogle hopper nedkommer med ikke-levedygtige føl. Et godt råd er derfor at tegne en fosterforsikring, når din hoppe er drægtig.

Ufødt føl

Fosterforsikring er for dig, der ønsker at forsikre det ufødte føl allerede under drægtigheden. Du kan tegne forsikring for dit ufødte føl, hvis hoppen er forsikret hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Forsikringen for det ufødte føl fortsætter på samme vilkår, efter føllet er født.

For ufødte føl kan tegnes livsforsikring og sygeforsikring.

Du kan tegne en fosterforsikring, hvis:

  • Hoppen er forsikret hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring.
  • Dyrlægen dokumenterer, at hoppen er sund og rask.
  • Dyrlægen dokumenterer, at hoppen er fundet drægtig enten ved scanning efter 70 dage eller ved håndprøve 90 dage efter ifolingen.

Der betales ordinær præmie svarende til præmien for den aktuelle forsikringssum af det ufødte føl plus et engangstillæg på 10% af forsikringssummen.

Nyfødt føl

Følforsikring er for dig, der ønsker at forsikre det nyfødte føl. Du kan tegne livsforsikring og sygeforsikring for dit nyfødte føl under 1 måned, hvis hoppen er forsikret hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring. Her betales normal præmie plus et engangstillæg på 10 % af forsikringssummen.

Du kan tegne en følforsikring for føl:

  • Under 1 måned hvis hoppen er forsikret hos Kongeriget Danmarks Hesteforsikring.

Alle føl fra 1 måned kan forsikres til normal præmie.